
Websitet Rod i Sproget er en introduktion til grammatikken i alle dens afskygninger, og det er lavet i begejstring for sprogets mangfoldige muligheder. Rod i Sproget har til formål at øge sprogforståelsen og giver brugeren mulighed for at opnå færdigheder i sproglig korrekthed. Websitet er derfor også velegnet til fremmedsprogslærerne.
På siderne finder du bl.a.:
- En komplet gennemgang af ordklasser som verber, substantiver, adjektiver etc.
- En komplet gennemgang af metoder til sætningsanalyse og regler for tegnsætning
- Mange hundrede interaktive øvelser
- Illustrative tekstuddrag fra litteratur og sagprosa - med oplæsninger og interaktive opgaver
Smagsprøve
Konkrete og abstrakte substantiver
Hør og læs en beskrivelse af Brendekildes maleri 'Udslidt'. Læg mærke til, hvordan substantiverne tegner rummet ved hjælp af konkrete substantiver (navneord) og udtrykker billedets idé fortrinsvis ved hjælp af abstrakte substantiver.

